Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Handelsbetingelser - erhverv

1. Indledning

Her finder du Plantetorvet.dk’s gældende handelsbetingelser for erhvervskunder, som danner grundlag for din handel hos os. Vi har samlet alle relevante oplysninger, så du nemt kan finde svar på dine spørgsmål om bestilling, betaling, levering, reklamation og meget mere.

2. Køb, betaling og rabatordninger

Der kan betales med kredit efter aftale, forudbetaling eller betalingskort. For at opnå kredit kræves kreditgodkendelse.

Der kan aftales individuelle rabatordninger. Bemærk, at rabatten kun gives på plantekøb, og at visse varer – f.eks. Færdighæk® – er undtaget.

3. Fakturering

Når ordren sendes, dannes en faktura, som sendes pr. mail. Det er derfor vigtigt, at vi har den korrekte fakturerings-email.

Der kan oprettes flere brugere til samme kundenummer, men med samme faktureringsmail. Ønskes en omfakturering koster det 250 kr. pr. faktura.

4. Generelle betingelser

  • Plantetorvet.dk forbeholder sig ret til prisændringer.
  • Ved afgivelse af tilbud er Plantetorvet frit stillet indtil accept fra køber er modtaget.
  • Kundens ordre er bindende, når ordrebekræftelse er afgivet.
  • Ordren aftales med forbehold for, at varen findes i ønsket kvalitet og mængde på leveringstidspunktet.
  • Forsendelsen sker på den efter Plantetorvet.dk’s skøn, bedst egnede måde, hvis ikke andet er aftalt.

5. Levering

Alle ordrer leveres direkte til din adresse. Tilkørselsvejen til adressen skal være kørefast med min. 4 meters frihøjde og kørebredde, så fragtbilen kan komme frem. Bemærk at dette krav også gælder for frihøjde i højden; der må ingen træer eller nedhængende grene være inden for de 4 meter. Vær opmærksom på, at sommerhusområder sjældent er egnede til store lastbiler, hvorfor kravene her er særligt vigtige.

Som udgangspunkt er alle leveringer kantstenslevering, men der kan noteres et ønsket afsætningssted på adressen i ordren. Levering sker typisk med vognmand og manuel palleløfter (ikke kran). Derfor kræves fast og jævnt underlag som asfalt eller fliser. Græs, grus og brosten anses ikke som kørefast. Ved levering af høje paller (f.eks. spagnum) kræves min. 2,4 meters frihøjde for placering i carport eller garage.

Ønskes levering inde på grunden, er det kundens ansvar, at belægningen kan bære lasten. Fliser og skråninger kan give problemer. Det er altid op til den enkelte chauffør at vurdere, om forholdene er forsvarlige, om underlaget er egnet, og om det ønskede leveringssted er tilgængeligt.

Ved levering til kolonihavehuse, i foreninger eller lignende, leveres der som udgangspunkt kun til nærmeste offentlige vej eller fælles parkeringsplads, da adgangsforholdene ofte er uegnede. Kan aflæsning ikke foretages forsvarligt, tages varerne med retur. Genkørsel aftales særskilt og kan medføre ekstra leveringsomkostninger.

Bemærk: For at undgå at planter står på fragtcentralen over weekenden, sender vi kun planter fra mandag til torsdag. Levering sker derfor typisk tirsdag til fredag.

6. Udsolgte varer

Hvis en vare er udsolgt eller ikke er tilgængelig, vil vi så vidt muligt erstatte med en tilsvarende plante, hvis alternativet er identisk. Hvis der er afvigelser, sker erstatning kun med kundens accept.

Er ordren betalt med betalingskort, og varen ikke kan leveres eller erstattes, leverer vi resten af ordren og trækker kun beløbet for de leverede varer.

7. Reklamationer

Reklamationer skal ske inden for rimelig tid. Ved synlige fejl og mangler skal der reklameres straks og senest 3 dage efter modtagelse. Ved ikke-synlige fejl og mangler skal reklamation ske senest 1 måned efter udspring.

Ved reklamation bedes der vedhæftet billeddokumentation samt beskrivelse af vækstforholdene. En eventuel erstatningsudbetaling er maksimeret til varens fakturapris inkl. fragt.

Vi forbeholder os retten til kun at behandle reklamationer indsendt via reklamationsformularen, som du kan finde her,

8. Erstatningsansvar

Plantetorvet.dk er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Vi er dog ikke ansvarlige for tabt avance, driftstab eller andre indirekte tab, med mindre tabet skyldes forsætlige eller groft uagtsomme handlinger.

9. Kunde login

Du kan registrere din virksomhed som erhvervskunde ved at udfylde de relevante oplysninger på hjemmesiden.

Som erhvervskunde kan du logge ind via ”Min konto”.

10. Cookies

På Plantetorvet.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

11. Persondatapolitik

Når du handler hos os, registrerer vi navn, adresse, telefonnummer og e-mail for at kunne levere din ordre. Oplysningerne opbevares i 5 år hos Plantetorvet.dk ApS og deles kun med samarbejdspartnere, der behandler data på vores vegne – aldrig til egne formål.

Vi bruger kun databehandlere i EU eller i lande med tilstrækkelig databeskyttelse.

Du har ret til at få indsigt i dine oplysninger, få dem rettet eller slettet. Kontakt os på info@plantetorvet.dk ved spørgsmål eller ønsker.