Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Fra frø til færdig plæne

Når den nye plæne skal anlægges, er det fristende at springe hurtigt til såningen - det færdige resultat er dog afhængigt af, at forarbejdet bliver udført korrekt.

Der er mange forhold der skal tages hensyn til. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du får mest ud af din nye græsplæne. 

  • Jordbundsforhold
  • Planeringen af jorden
  • Den korrekte type græsfrø


Sådan forbereder du jorden før såning af græsfrø

 Mulden du sår i, skal være porøs, så nedbør kan sive ned og græssets rødder kan vokse uhindret. Grubning eller dybdeharvning kan vise sig nødvendigt ved nybyggerier, hvor jorden kan være sammenkørt efter kørsel med større maskiner eller opbevaring af tunge byggematerialer. 

Muldlaget over råjorden bør ikke være under 15-20 cm. Græsplæner lykkes bedst, når de anlægges i sandmuldet jord. Plænedress er velegnet som toplag, især hvor jorden er mindre ideel. 

Alternativt kan en lerholdig jord forbedres med tilførsel af et lag bakkesand, som fræses ned.
På større arealer kan anvendes traktorfræser med stennedlægger. Mindre arealer må rives, så sten, jordklumper og rødder er væk fra overfladen. Riv to gange, både på langs og på tværs.
Herefter vil der ofte være bløde pletter eller luftlommer i muldlaget.
Jorden må derfor komprimeres let og ujævnheder udjævnes.

Komprimeringen kan udføres ved let tromling eller ved at gå med små overlappende skridt på kryds og tværs over arealet. Ujævnheder kan fjernes ved at trække en palle i et tov hen over arealet, både på kryds og tværs. Herved trækkes jorden af tuerne og efterlades i sænkningerne.
Jordbehandlingen bør altid foregå i passende tør jord og aldrig i regnvejr.

Græsplæner behøver ikke at være vandrette, men de skal være uden større ujævnheder. Kommer der sten til overfladen ved jævningen, må du rive påny.  Riv to gange, både på langs og på tværs.
Læs mere her om den gode havejord og hvordan du opnår den


Såning af græs

Køb kvalitetsfrø og brug den mængde der står på pakningen - typisk 2,5 – 3 kilo pr. 100 kvadratmeter. Græsfrø kan sås ud med hånden eller med maskine.  

Gødningsspredere er også velegnede til udsåning af græsfrø. Frøene deles i 2 lige store portioner og sås ud henholdsvis på langs og på tværs af arealet. Det giver den jævneste såning, og dermed det flotteste resultat.

Det er en god ide at køre området over med en gittertromle, når græsfrøene er sået. Herved sikres det at græsfrøene har god kontakt med jorden, hvilket giver de bedste betingelser for en jævn fremspiring.

Det ideelle såtidspunkt er periode hvor jordtemperaturen er højere end 7 grader, hvor luften ikke er alt for kold - og kommer der endda lidt nedbør i tiden efter såning, er du allerede startet godt. Sådanne perioder kan findes både for- og eftersommer.

Afhængig af, hvor ideelt vejret arter sig, vil der gå mellem 1-4 uger, før man kan se de første grønne spirer, når man kigger langs jorden.
Når først græsset så småt er begyndt at spire, går det som regel hurtigt fremad - og selv om en del enårigt frøukrudt også hurtigt spirer frem så begynder det dog at ligne en plæne.
 Ukrudtet får du bugt med, når du kan begynde at klippe regelmæssigt: ikke mange ukrudtsplanter tåler at få "kappet hovedet af" gentagne gange.

Husk:
Plæner der etableres i sensommeren og efteråret gødes først efterfølgende forår. Plæner der etableres i forsommeren, gødes ikke før de er så langt fremme, at du kan klippe første gang.


Den vilde plæne

Er du ikke til den klassiske korthårede plæne, men ønsker en "vildere" have - måske med blomster mellem de vajende græsstrå og -aks?
 Så skal du i gang med naturgræsblandingen...eller måske skal du slet ikke så græs!

Græsset kommer nemlig ofte "af sig selv" fra jordens store frøbank, der kan rumme mere end 100.000 frø pr kubikmeter overfladejord.
Desværre er det ikke sikkert, at der er blomsterfrø af betydning mellem de mange frø de fleste vil være græsser og nogle af de mere aggressive planter som tidsler og gråbynke, som vi IKKE gider have i haven.

Derfor kan du "nøjes" med at udså de blomster, der skal vokse i din have-eng - og lade græsset komme fra frøbanken. Du må regne med at skulle luge lidt selektivt især i de første år, fordi der netop også er "falske penge" i frøbanken - og de skal ikke have lov at få for godt fat og fortrænge de blomster du har glædet dig til at se. Læs mere her om etablering og pleje af blomstereng og  andre måder, hvorpå du kan få vildskab ind i haven.

Kan du allerede nu se, at du egentlig har mest brug for en almindelig plæne - men vil alligevel gerne have lidt blomster i den...og måske en lille stribe med højere græs? Så er der også råd for dét!
Læs mere her  - det er slet ikke svært!



Den færdige løsning

Kan du slet ikke vente? Plænen skal være her NU og vi vil kunne gå på den og spille bold på den næsten med det samme? Så må du i gang med rullegræsset i stedet. Læs mere her om det nødvendige forarbejde og om etableringen af den nye plæne i ruller!




Godt i gang med den nye græsplæne

Turfline® Classic

Turfline® Classic

1 kg, til 50 m2
Til den almindelige græsplæne
  • Langsomt voksende, S-mærkede sorter
  • Spirer allerede ved 5°C (Quick Action)
  • Giver en tæt, slidstærk plæne med mindre klipning
139,95 kr.
Se produkt
Plænedress fra Champost

Plænedress fra Champost

20 liter sæk
Toplag til ny og gammel plæne
  • Velegnet som toplag efter såning
  • Let at fordele og rive ud
  • Udjævner huller og opfrisker gamle plæner
49,95 kr.
Se produkt
Turfline® Blomstereng

Turfline® Blomstereng

100 g, til 10 m2
Til den vilde plæne
  • Flerårige blomsterfrø til glæde for bier
  • Majskolbegranulat gør udsåningen nem
  • Perfekt til den del af plænen, du vil gøre vildere
49,95 kr.
Se produkt
Rullegræs / Færdiggræs

Rullegræs / Færdiggræs

Pris pr. kvm., fra 24 m2
Den færdige løsning
  • Slidstærk og ukrudtsfri fra dag ét
  • Kan bruges næsten med det samme
  • Leveres på palle direkte til adressen
Fra 69,95 kr./m2
Se produkt
Gødningsspreder på hjul

Gødningsspreder på hjul

12 liter beholder
Til jævn udsåning af græsfrø
  • Sikrer en jævn og ensartet spredning
  • Kan også bruges til gødning og kalk
  • Del frøet i to portioner: langs og på tværs
299,00 kr.
Se produkt

Se hele vores udvalg af græsfrø og rullegræs.